Thomas Evers nervøs - stoffet til dansepartnerens kjole mangler

Signe Lindkvist og Thomas Evers Poulsen.

Foto: Hanne Juul

Thomas Evers Poulsen håber,at stoffet til Signe Lindkvists kjole når frem i tide.

Torsdag, 27. september 2018 - af Helle Skram de Fries

Som det eneste par skal TV-vært og cirkusprinsesse Signe Lindkvist og Thomas Evers Poulsen fredag den 28. september danse den temperamentsfulde dans pasodoble i ”Vild med dans” i fjerde program.

- Det glæder vi os rigtig meget til. Vi har øvet os helt vildt, og vi har lige trænet det sidste, fortæller Thomas Evers Poulsen til BILLED-BLADET.

Kjolestoffet er ikke kommet

Han er på besøg i systuen hos Mastiff, hvor kostumerne til ”Vild med dans” bliver til.

- Jeg synes, vi har godt styr på dansen, men vi har et problem, og det er, at stoffet til Signes kjole ikke er kommet endnu, fortæller Thomas Evers Poulsen.

 

Tøj på kroppen

Han er dog ikke mere nervøs, end at han er sikker på, at hans dansepartner nok skal få tøj på kroppen.

Og det skal nok også blive en flot pasodoble-kjole.  

Systuen er vant til at arbejde både hurtigt og effektivt – og med flotte resultater.

I tredje program fredag den 21. september dansede Signe Lindkvist og Thomas Evers Poulsen en super tango, og Signe var i en flot tangokjole og havde en festlig dekoration i håret.  

Foto: Hanne Juul