21. sep. 2022
Af Julie Nolsöe

Thomas Evers Poulsen deler sødt barndomsbillede: Sådan startede mit liv som danser

Thomas Evers Poulsen
Thomas Evers Poulsen
Foto: Dan Mariegaard
I et nyt opslag på Instagram deler den garvede "Vild med dans"-danser nu et fint billede fra sin barndom.

Gennem samtlige 19. sæsoner af det populære TV2-program "Vild med dans" har professionel danser Thomas Evers Poulsen indtaget dansegulvet med skiftende kendis-partnere ved sin side.

Dermed er Thomas Evers Poulsen også den professionelle danser, der har været med i programmet i længst tid.

Hans dansekarriere går dog langt længere tilbage i tiden.

Allerede som barn begyndte han nemlig at danse, og i et nyt opslag på Instagram afslører han, at danseeventyret startede lidt ved et tilfælde.

Manglede en dansepartner

Iført et stort smil og farvestrålende tøj ses Thomas Evers Poulsen på et billede fra sin barndom.

Ved hans side står en pige, som eftersigende var den, der fik Thomas Evers Poulsens dansekarriere igang.

- Se lige det smil. Det er det dans har gjort ved mig i så mange år, indleder danseren sit opslag og fortsætter:

- Jeg er så taknemlig for at Carina fra min børnehave manglede en dansepartner og startede hele min rejse.

Han slutter sit opslag med en hilsen til sin nuværende dansepartner i "Vild med dans", komiker Natascha Brock, inden deres næste træningstime forud for tredje program i den nye sæson af "Vild med dans" på fredag.

- Jeg glæder mig så meget til 3 timers dans med Natascha Brock igen i morgen.

Læs mere om: