30. dec. 2020
Af Karina Didriksen

Thomas Evers Poulsen: Derfor var det noget helt særligt med Merete

Merete Mærkedahl og Thomas Evers Poulsen.
Merete Mærkedahl og Thomas Evers Poulsen.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Danseren Thomas Evers Poulsen er taknemmelig for, at han fik Merete Mærkedahl som partner i ”Vild med dans”.

2020 blev året, hvor Thomas Evers Poulsen hev sin tredje sejr hjem i ”Vild med dans”, og dansepartneren Merete Mærkedahl har fået en særlig plads i hans hjerte.

- Det er ”once in a lifetime”, at man får en partner, som går så meget op i det, som Merete har gjort. Det er sjældent, at den bedste nydanser også vinder, og så fik jeg ovenikøbet lov til at danse med sådan et talent, siger den professionelle danser til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Det ypperste, man kan opnå i ”Vild med dans”, er, at man kan få lov til at føle sig som et par, så det vil altid være noget helt særligt med Merete.

Dans blev populært

42-årige Thomas Evers Poulsen vandt også ”Vild med dans” i 2005 med Mia Lyhne og i 2015 med Ena Spottag.

- Første gang var noget særligt, for der vidste vi slet ikke, hvad vi gik ind til med ”Vild med dans”. Dengang blev det acceptabelt, at man gik til dans. Mænd kunne se, at når Erik Peitersen kunne danse, så kunne de også, og det gav et kæmpe boost til danseskolerne, fortæller han og tilføjer:

- At få lov til at gøre det igen med Ena, hvor alle odds var imod os, var helt vildt. Der var odds 70, da vi startede, men så vandt vi alligevel i Horsens!

I BILLED-BLADET, der var på gaden tirsdag den 29. december, kan du læse et stort vinderinterview med Thomas og Merete.

Læs mere om: