17. okt. 2025
Af Karina Didriksen

Thomas Evers Poulsen er klar til at tage revanche: Kommer med lille stikpille til dommerne

Camilla Ottesen og Thomas Evers Poulsen.
Camilla Ottesen og Thomas Evers Poulsen.
Foto: Hanne Juul
Annonce
”Vild med dans”-parret Thomas Evers Poulsen og Camilla Ottesen håber, at de kan imponere alle dommerne i program 4.

Thomas Evers Poulsen og Camilla Ottesen måtte vinke farvel til førstepladsen sidste fredag, hvor de endte på en sjetteplads med deres samba.

Abonnement på BILLED-BLADET

Parret er dog klar til at tage revanche i program 4 fredag den 17. oktober, hvor tempoet bliver skruet gevaldigt op.

- Vi skal danse quickstep, og det er jo noget helt andet, så det glæder jeg mig til, lød det med et smil fra Thomas Evers Poulsen.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-10-13/_HAN7067.jpg
Camilla Ottesen og Thomas Evers Poulsen i en samba i program 3 af "Vild med dans".
Foto: Hanne Juul

Han understregede, at de var tilfredse med deres karakterer i program 3, hvor særligt en dommer roste dem.

- Ja, det var vi. Og Lene (James Mikkelsen, red.) gav os jo også et 6-tal, og det var hendes næsthøjeste karakter. Så er det svært at forlange mere, konstaterede den professionelle danser, som alligevel kom med en lille stikpille til Marianne Eihilt og Sonny Fredie Pedersen:

Annonce

- Men så må vi jo gøre noget mere for at imponere de to andre dommere næste fredag!

https://imgix.billedbladet.dk/2025-10-13/_HAN7260.jpg
"Vild med dans"-dommerne Marianne Eihilt, Lene James Mikkelsen og Sonny Fredie Pedersen.
Foto: Hanne Juul

Om det lykkes for Thomas Evers Poulsen og hans partner, den 52-årige tv-vært Camilla Ottesen, at imponere alle tre dommere med deres quickstep, må vi vente og se.

Få alle historierne om alt det, du aldrig så i Vild med dans i vores podcast ”En sidste dans”, hvor vi har dansere, nydansere, værter og heltene bag kameraet med i studiet hver uge for at sige pænt farvel til programmet.

Lyt lige nu lige her – helt gratis, eller hvor du plejer at lytte til din podcast på Spotify eller Apple Podcasts.

Mere om: