Thomas Evers Poulsen går til bekendelse
Tre gange har Thomas Evers Poulsen vundet ”Vild med dans”.
I første sæson i 2005 med skuespiller Mia Lyhne, i 2015 med skuespiller Ena Spottag og senest i 2020 med skuespiller Merete Mærkedahl.
Kæresten vandt
Men i 2021 var det kæresten Sæþór Kristínsson, der vandt.
Han blev nemlig vinder af "Den Store Bagedyst", så nu var der to vindere på matriklen.
Thomas Evers Poulsen vil dog gerne præcisere, at han også mestrer bagekunsten.
På instagram deler han således dette delikate foto, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe.
Til fotoet skriver Thomas Evers Poulsen:
”Lad os lige blive enige om en ting!
Det er altså ikke kun Sæþór, der bager hjemme hos os.
Så skal du lave lidt lækkert de næste par dage vil jeg virkelig anbefale min opskrift på Islandske snegle/snudar.
Thomas indrømmer
Nu skulle man jo tro, at ”Vild med dans”-stjernen er mesteren bag de lækre snegle.
- Nej, nej, lyder det med et stort grin fra Thomas Evers Poulsen, da vi spørger ind til sagen.
- Det er Sæþór, indrømmer han.
Jamen, du skriver jo til billedet, at det ikke kun er ham, der bager hjemme hos jer.
- Det er det heller ikke. Men lige de her snegle, har han bagt.
Opskriften er min
Men den opskrift på de islandske snegle, jeg anbefaler, den er min, forsvarer Thomas Evers Poulsen sig.
Han forklarer, at islandske snegle er lidt anderledes end de danske.
De indeholder ikke smør og er mere som brød med kanelsmag – og så helt overdækket med glasur.
Så du kan de to vindertyper altså lave deres helt egen "Den Store Bagedyst" derhjemme.
Du kan finde opskriften på Thomas Evers Poulsens instagramprofil her.