8. sep. 2009
Af af Signe Ravn

Thomas Evers Poulsen springer ud som foredragsholder

Thomas Evers Poulsen
Thomas Evers Poulsen
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Danseren Thomas Evers Poulsen vil rejse rundt og fortælle om alt det, som seerne ikke ser, når ’Vild med dans’ ruller over skærmen.

Anne-Mette Rasmussen har færdiggjort sine to foredrag og står nu på spring til at rejse landet rundt og fortælle om børneopdragelse. Og måske er det hendes nye eventyr, der har inspireret Thomas Evers Poulsen til også at kaste sig ud i jobbet som professionel fortæller.

"Jeg får mange spørgsmål, når jeg er ude til forskellige dansearrangementer. Så jeg synes, det kunne være sjovt at lave et foredrag, hvor folk kommer bag kameraet på 'Vild med dans'," fortæller Thomas Evers til B.T. og lokker: "Folk ser ikke en gang halvdelen af det hele på tv."

Thomas Evers lover at løfte sløret for, hvordan det har været at danse med de i alt fem kendis-partnere i 'Vild med dans'. Dermed skulle der være god mulighed for at få indblik i en hemmelighed eller to om Mia Lyhne, Annette Heick, Lisbeth Østergaard, Anne-Mette Rasmussen og Pernille Højmark.

Læs mere om: