Søndag, 4. april 2021 - af Helle Skram de Fries

Thomas Evers Poulsen tager til specialbutik for at forkæle kæresten

Thomas Evers Poulsen.

Thomas Evers Poulsen.

Foto: Thomas Laursen
Vild med dans-stjernens kæreste bliver påskeforkælet med islandske specialiteter.
Thomas Evers Poulsens kæreste, Sæþór Kristínsson, er fra Island.  
  Her er påskeæg helt anderledes end dem, vi kender i Danmark. - Jeg sidder faktisk i bilen på vej ud til en islandsk købmand med islandske specialiteter, der ligger ved Fields. - Jeg skal blandt andet købe påskeæg til min kæreste, fortæller Thomas Evers Poulsen til BILLED-BLADET.  
Foto: Martin Høien
 

Chokolade med lakrids

De islandske påskeæg er ganske vist af chokolade, men indeni er der slik. Samtidig er chokoladen ægget er lavet af iblandet lakrids. - Det der med chokoladekugler med lakrids indeni har man haft i Island længe før Johan Bülow begyndte at producere det, forklarer Thomas Evers Poulsen.  

Spiser ikke selv påskeæg

Til børnene i familien har han købt påskeharer og påskeæg i festligt sølvpapir. - Jeg er  ikke selv så vild med påskeæg, afslører ”Vild med dans”-stjernen.  

Satser på vægttabet holder

Derfor frygter Thomas Evers Poulsen  ikke, at påskeæggene får spoleret hans vægttab på 2,3 kilo.  
  - Jeg satser på, det stadig holder efter påske, forsikrer Thomas Evers Poulsen med et grin.    
       

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden