Thomas fra Landmand søger kærlighed: Jeg har boet i udlandet

Landmanden Thomas Bertram
I det ekstra afsnit af "Landmand søger kærlighed", som TV 2 sendte tirsdag aften, valgte 28-årige Thomas Bertram efter gruppedaten at invitere Nicoline og Nana Sofie med hjem på sin gård i Vendsyssel.
Har været ude og opleve verden
Selv om 28-årige Thomas Bertram har sin egen gård med økologiske grise kun få kilometer fra sit fødehjem ved Jerslev, så har han nået et være ude og opleve verden.
- Jeg har været to år på en kvægfarm i Australien, og jeg fandt ud af, at jeg er for meget dansker. Det overraskede mig, at danskerne ikke var faldet mere til, end at de slog over i dansk, når de var sammen.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan
- Jeg fik indblik i en anden kultur, og det var en god oplevelse. Men jeg blev også mere dansker af det, fortæller Thomas Bertram.
Nu glæder han sig til, at de to piger flytter ind på gården, hvor der er god plads i det godt 200 kvadratmeter store stuehus.
Hvordan det går med pigebesøget hos Thomas, og hvem han vælger at tage med på en romantisk weekend, viser TV 2 tirsdag 18. december.


Jørgen Pahus er med sine 60 år den ældste landmand i den nye sæson. For ni år siden døde hans kone af kræft, og de nåede kun at være gift i fem år. Jørgen bor på sin egen gård i Føvling mellem Kolding og Esbjerg, og han arbejder som inseminør. Han elsker at lave mad og har sin egen vinkælder med italienske vine. Han håber at finde en kvinde, han kan blive gammel med, og som vil forkæle ham lidt.


Årets yngste i ”Landmand søger kærlighed” er 24-årige Niels Kjær Sørensen fra Højslev ved Skive. Han driver jorden på den 160 hektar store gård, hvor han bor sammen med sine forældre samt to af sine fire søskende. I sin fritid spiller han guitar og elsker at sejle ud med sin båd, gå på jagt og køre motorcykel. Niels har aldrig haft en rigtig kæreste, og han vil gerne finde en pige, der vil have børn og bo på landet.


Martin Iversen er 31 år og bor på et nedlagt landbrug med plads til to heste og sin hund, Frida, ved Løgumkloster i Sønderjylland. Til daglig er Martin driftsleder på en kvæggård, og han vil med tiden gerne have sit eget landbrug. Hans store hobby er ringridning, badminton og cykling. Martin har været single i fire år, og han kigger efter en pige, der ser godt ud, og så skal hun være selvstændig og have sit eget liv.


Troels Brink Hymøller driver en gård med 110 malkekvæg ved Skjern. Troels er 25 år og har været i Den Kongelige Livgarde og har arbejdet på en stor gård i USA. I sin fritid er han ved at tage det lille pilotegn, og han dyrker gymnastik og fodbold. I sin omgangskreds er Troels den eneste, der ikke har en kæreste, og hans store drøm er at få en kone og nogle børn. Han leder efter en naturlig pige, der har gang i sit liv.


Som den eneste er 42-årige Anders Vanggård fra Sjælland, hvor han arbejder som mark- og maskinmand på Kruusesminde Gods ved Korsør, og Anders bor i sit barndomshjem ved Høng nord for Slagelse. Han har pilottegn til et lille fly og har lavet en landingsbane i baghaven. Anders har været single i fire år og siger selv, han er genert. Han drømmer om at møde en pige, der er hans totale modsætning.


28-årige Thomas Bertram er fra Jerslev i Vendsyssel. Hans drøm er at få fire børn med den eneste ene, og det første barn må gerne komme til verden, inden Thomas fylder 30. Han bor på en firlænget gård, hvor han driver et økologisk landbrug med grise. Tidligere har Thomas arbejdet på en farm i Australien, og han samler på gamle traktorer sammen med sin far. Thomas har været single i seks år.
GALLERI: Landmand søger kærlighed 2018
Seneste nyt

Rørende øjeblik: Prinsesse Nathalie i glædestårer

Biografpremiere i dag: Janni Ree springer ud som ...

Se de fantastiske billeder: Kronprins Frederik ...

Har du lagt mærke til detaljerne? Dette er helt nyt ...

Se billederne: Det vrimler med kendte på Roskilde ...
