TILLYKKE: Badehotellets grev Ditmar fylder 45 år

Mads Wille.

Mads Wille.

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Skuespiller Mads Wille, der spiller grev Ditmar i "Badehotellet", fejrer fødselsdag torsdag.

Fra den ene dag til den anden blev han landskendt som den aparte grev Ditmar med cykelstyr-overskægget i "Badehotellet" - og midt i optagelserne til fjerde sæson af TV 2-hittet kan Mads Wille fejre fødselsdag. Torsdag fylder skuespilleren nemlig 45 år.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?Klik her og læs hvordan

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan


Optrådte med far

Allerede som barn var Wille vild med at optræde. Han lavede klovnenumre med sin far, Gunnar Wille, børnebogsforfatter, tegnefilmskaber og grundlægger af animationslinjen på Den Danske Filmskole. De optrådte til børnefester og den slags, men da klovneduoen blev så populær, at den blev inviteret ud på skoler for at optræde, sagde farmand stop.

Mads skulle træde sin egen vej i livet.

Uddannet skuespiller

Det gjorde han så. Mads Wille blev uddannet skuespiller fra Aarhus Teater i 1998. I 2002 var han med til at stifte teatret Plan-B, og fra 2008 til 2016 ledte han Husets Teater med makkeren Simon K. Boberg.

Gennem årene har han desuden stået på et væld af teaterscener.

LÆS MERE: Badehotellet: Fie- det bliver en god sæson

Privat danner Mads Wille par med kollegaen Tilde Maja Frederiksen.

BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med fødselsdagen!

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden