18. jan. 2017
Af Lisbeth Grube

TILLYKKE: Bjarne Henriksen fylder 58 år

Bjarne Henriksen.
Bjarne Henriksen.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
"Badehotellet"-stjernen Bjarne Henriksen har travlt på sin fødselsdag onsdag forud for teaterpremieren på "Under my skin".

Bjarne Henriksen, som fra på mandag igen toner frem med høj cigarføring som hr. Frigh i "Badehotellet" på TV 2, fejrer 58-års fødselsdag onsdag. Men det bliver en mærkedag med arbejdstøjet på.

- Jeg skal på arbejde, for jeg er på Bellevue Teatret, hvor vi om få dage har premiere på forestillingen "Under my skin". Så der bliver ikke så meget fest på min fødselsdag. Det har jeg til gode til efter premieren, siger Bjarne Henriksen til BILLED-BLADET.

Bjarne Henriksen øver på Sinatra-forestilling

Fra weekenden kan man opleve dagens fødselar i den musikalske Sinatra-forestilling "Under my skin", hvor han er på scenen med Flemming Enevold, Johannes Nymark og Marie Askehave.

LÆS MERE: Fans til snigpremiere på "Badehotellet"s nye sæson: - Det er fantastisk

På TV gælder det "Badehotellet" i rollen som tobaksfabrikant Otto Frigh:

- Han og Alice har ikke børnene med denne sommer på hotellet, for planen er, at de i år skal have mere tid med hinanden, fortæller Bjarne Henriksen om sin rolle.

(artiklen fortsætter under billedet)

https://imgix.billedbladet.dk/_72a74261.jpg
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Privat er Bjarne Henriksen kæreste med kostumedesigner Anja Vang og er far til to voksne børn.

Læs mere om: