26. jun. 2018
Af Ken Richter

TILLYKKE: Christian fra Årgang 0 fylder 18

Christian Elhauge.
Christian Elhauge.
Foto: Flemming Jeppesen
Christian Elhauge fra "Årgang 0" har allerede fejret sin 18-års fødselsdag med en havefest for vennerne.

Som den sidste af de tre unge fra TV 2 serien om "Årgang 0" runder Christian Elhauge tirsdag de første 18 år.

Tidligere er både Stephanie og Rachel fyldt 18 år, og det samme gælder Emma, der trak sig fra serien for et par år siden.

Fødselsdagen blev allerede fejret i lørdags, hvor Christian holdt en gevaldig havefest for 50 af sine venner hjemme hos sine forældre i Højbjerg ved Aarhus.

Christian er lige blevet færdig med 2. g på Marselisborg Gymnasium, og nu glæder han sig til at holde ferie i familiens hus på Mallorca.

Her får han lidt på skift også selskab af sin storebror, Oscar, og Oscars kæreste, Line, samt sin lillebror, Ludwig, og naturligvis forældrene, Tina og Mogens.

Christian planlægger ikke

Christian var seks år, da han kom med i "Årgang 0", og han tager det helt afslappet, at serien stopper næste år.

- Det bliver måske lidt underligt. På den anden side er det også positivt, at jeg ikke skal have et kamera med rundt til alt det, jeg laver, har Chrstian tidligere fortalt BILLED-BLADET.

Foreløbig ser Christian frem til, at han bliver student næste år.

Hvad der så skal ske, har han endnu ikke besluttet.

- Jeg har ikke planlagt, hvad jeg skal i fremtiden. Der er for lang tid til, så jeg ser kun to uger frem. For mig er det vigtigere at leve livet og tage et skridt ad gangen, har den unge mand tidligere forklaret.

Læs mere om: