TILLYKKE: Jens Werner fylder 52 år
- Jeg skal spise brunch på Café Sokkelund på Frederiksberg, fortæller Jens Werner, da BILLED-BLADET spørger, hvordan ”Vild med dans”-dommere skal markere, at han den 23. juli fylder 52.
Jens Werner blev kendt og elsket i den brede offentlighed, da han i 2005 dukkede op på skærmen som dommer i det dengang helt nye TV 2-underholdningsprogram ”Vild med dans”.
Med to sæsoner i 2005 er det blevet til i alt 12 sæsoner, og Jens Werner har været dommer i alle 12 sæsoner.
Og mon dog ikke han også bliver at finde bag dommerpanelet, når den 13. sæson af det elskede fredags-program starter i efteråret.
Jens Werner har selv blandt andet et verdensmesterskab i standardans og dømmer også i internationale konkurrencer.
Jens Werner fandt kærligheden ved et afdansningsbal
Og så har han sin egen danseskole ”Jens Werner Dans” i Værløse, hvor han bor sammen med fruen Annette og parrets to børn, Isabella på ni og Nikolai på 12.
Annette og Jens Werner mødte hinanden i 2000 i Herlev Hallen, hvor han var tilskuer til et afdansningsbal, som blev holdt af Britt Bendixen, der i dag er hans meddommer i ”Vild med dans”.
Netop de to plejer at have et festligt og kærligt samarbejde bag dommerbordet, og det vil de nok have igen i sæson 13.
LÆS MERE: Jens Werner høster et rent 10-tal fra konen