6. okt. 2016
Af Helle Skram de Fries

TILLYKKE: Marc Mariboe Christensen fylder 33 år

Marc Christensen og Sherlock
Marc Christensen og Sherlock
Foto. Hanne Juul
Marc Mariboe Christensen, der danser med Julie Berthelsen, fylder 33 år, og skal bruge tiden i et øvelokale.

Der skal trænes, selv om det er dagen, hvor Marc Mariboe Christensen fylder 33 år. Også en af hans dansekollegaer fylder år den 6. oktober. Nemlig Sofie Kruuse, der runder et lidt skarpere hjørne.

LÆS OGSÅ: Vild med dans-stjerne fylder 40

Sammen med dansepartneren Julie Berthelsen skal han nemlig øve den samba, som parret skal vise fredag 7. oktober i det femte program i sæsonens ”Vild med dans”.

- Og ja, torsdag 6. oktober skal vi prøve at danse sambaen på gulvet ude i studiet, fortæller Marc Mariboe Christensen til BILLED-BLADET.

Pendler mellem Aarhus Og København

Den dygtige danser kører ellers troligt frem og tilbage mellem Aarhus, hvor Julie bor, og København, hvor han selv bor (på Christianshavn) for at træne med Julie, der har børnene Casper Nanoq på fire og lille Sia på knap et år.

Selv har Marc Christensen, der er kæreste med Benita Bünger, ingen børn.

Men han har hunden Sherlock – en blanding mellem en fransk bulldog og en boston terrier – og den følger glad med på turene mellem Aarhus og København.

LÆS OGSÅ: Julie Berthelsen døjer med skade i Vild med dans

Og den bedste fødselsdagsgave Marc Christensen kan få er, at han og Julie Berthelsen går videre i ”Vild med dans” fredag den 7. oktober.

BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med dagen.

https://imgix.billedbladet.dk/20160930_hjp1315.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: