TILLYKKE: Mille Dinesen fylder 42 år
Mille Dinesen burde dele flødeboller ud til den nærmeste skoleklasse på sin 42 års fødselsdag.
For det er i rollen som den standhaftige skolelærer Rita i TV-serien af samme navn, at hun for alvor er slået igennem som en markant skuespiller.
Et gennembrud, der tegnede sig allerede i filmen og TV-serien "Nynne", hvor hun sjovt spillede hovedrollen som den forvirrede kvinde, der lægger navn til historien.
Hun har til ugebladet "Søndag" fortalt, at der er et tydeligt før og efter ’Nynne’, som hun medvirkede i tilbage i 2005 og 2006. Og selv om "Rita" har betydet meget, er det på en anden måde.
– Folk troede seriøst, at jeg var Nynne, fordi de ikke havde set mig i andet. Nu kan folk bedre differentiere. Rollen som Rita er også anderledes. Hun er også sindssygt markant, men jeg føler mig ikke låst inde i en meget lille kasse med Rita, fordi det er en bredere rolle og et bredere udtryk i hele serien, forklarer Mille Dinesen.
Stort tillykke med fødselsdagen.
Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!