TILLYKKE: Mille Dinesen fylder 43 år
Skuespiller Mille Dinesen fik sit gennembrud som den komiske karakter Nynne i filmen af samme navn i 2005, og her, 12 år senere, kan hun nu fejre sin 43-års fødselsdag.
Skuespilleren blev uddannet ved Statens Teaterskole i 2004, og et år efter, at filmen om Nynne havde premiere, fik hun hovedrollen i TV3-serien om netop denne karakter, ”Nynne”.
Selv om Mille Dinesen også har medvirket i forskellige film, så er det hendes TV-roller, som hun er mest kendt for. Senest i rollen som folkeskolelæreren Rita i den populære TV 2-serie.
Mille Dinesen vender tilbage som Rita
Mille Dinesen landede rollen i ”Rita” i 2012, og efter tre sæsoner har TV 2 netop bekræftet, at der kommer en fjerde sæson med skuespilleren i hovedrollen.
Sidste år bevægede Mille Dinesen sig fra film- og TV-scene til dansegulv, hvor hun og dansepartner Mads Vad fik en andenplads i ”Vild med dans”.
Senere på året skal hun spille med i forestillingen ”Privatliv” på teatret Aveny-T i København.
LÆS MERE: Mille Dinesen kæmper med sin generthed
Privat dannede skuespilleren i flere år par med manageren Thomas Busch, men tidligere på året afslørede hun over for Femina, at de ikke længere er kærester. Parret fik ingen børn.