1. mar. 2017
Af Helle Skram de Fries

TILLYKKE: Morten Kjeldgaard fylder 32 år

Morten Kjeldgaard
Morten Kjeldgaard
Foto: Hanne Juul
”Vild dans”-stjernen Morten Kjeldgaard fylder 1. marts 32, og han starter sit nye år med en spændende og travl kalender.

Morten Kjeldgaard, der er født i Nørresundby, har i den grad fået fart på karrieren, efter han fik et folkeligt gennembrud i ”Vild med dans”.

Det populære TV 2-underholdningsprogram har for alvor gjort den dygtige og sympatiske danser kendt hos familien Danmark.

Og Morten Kjeldgaard har da også klaret sig virkelig flot i ”Vild med dans”.

I 2015 fik han en fornem 2. plads sammen med skuespilleren Stephania Potalivo.

Fik sejren i Vild med dans

Og i 2016, hvor han for femte gang deltog, scorede han sørme 1. pladsen sammen med bokseren Sarah Mahfoud og kunne løfte sejrstrofæet.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-62956_0.jpg
Foto: Hanne Juul

Og Morten Kjeldgaard har også en travl kalender udenfor ”Vild med dans”-sæsonen.

I øjeblikket prøver han på sin rolle i ”Saturday Night Fever”, der har danmarkspremiere 17. marts i Falconer Salen.

Og i uge 26 holder Morten Kjeldgaard og Michael Olesen danseuge i Marbella.

2016 har været en lidt svært år for Morten Kjeldgaard.

3. februar mistede han sin elskede far, Bo Kjeldgaard, der var ramt af kræft.

Bo Kjeldgaard nåede dog at se sin søn i finalen i Horsens Forum i 2015, hvor Morten Kjeldgaard blev nummer to sammen med Stephania Potalivo.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-58307.jpg
Foto: Hanne Juul

Senere i 2016 – i foråret – blev Morten Kjeldgaard og kæresten Vegaard Kristiansen enige om at slutte deres forhold efter tre dejlige år som kærester.

- Men vi er stadig gode venner, og vi var enige om at stoppe, fortalte Morten Kjeldgaard til BILLED-BLADET efter bruddet.

Nu nyder Morten Kjeldgaard sit singleliv – og sin lejlighed på Frederiksberg.

Julen og nytåret fejrede Morten Kjeldgaard hos sin bror Thomas, der bor i Thailand, og med på turen var mor Inge-Lise, der har skullet vænne sig til et liv uden sin mand.

- Og hun er bare verdens sejeste, lyder det fra sønnen, der altså nu runder 32 år.

Læs mere om: