1. mar. 2018
Af af Helle Skram de Fries

Tillykke: Morten Kjeldgaard havde glemt sin fødselsdag

Morten Kjeldgaard
Morten Kjeldgaard
Foto: Krestine Havemann / BILLED-BLADET
”Vild med dans”-stjernen Morten Kjeldgaard har så travlt, at han helt havde glemt sin fødselsdag torsdag den 1. marts.

"33 år er INGEN alder. Faktisk havde jeg glemt, at jeg havde fødselsdag i dag... så måske trykker alderen, mere end jeg tror. Nå, men jeg skal i hvert fald nyde min dag som alle andre dage, og arbejde, træne, arbejde lidt mere og drikke en kaffe eller to”, skriver danseren i en Facebookopdatering, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe.

Fin med spontan fejring

De 33 år runder Morten Kjeldgaard med fin stil. Vejret kunne han dog godt ønske sig lidt bedre på fødselsdagen, men på sjællandssiden, hvor Morten Kjeldgaard bor, skinner solen

- Jeg skal ikke fejres. Jeg har noget undervisning både som personlig træner og i dans, og hvis der sker noget i dag, bliver det en spontan middag i byen med nogle venner. Det er fint med mig, fortæller fødselaren til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Det var faktisk min mor, der for et par dage siden mindede mig om, at jeg har fødselsdag i dag.

Mere Vild med dans

Morten Kjeldgaard vandt i 2016 ”Vild med dans” sammen med bokseren Sarah Mahfoud, og i 2017 fik han en flot 2. plads sammen med skuespiller Iben Hjejle. Nu nyder han at passe sit arbejde og træne – og er klar til at springe på ”Vild med dans”-vognen igen.

- Ja, hvis jeg bliver spurgt, vil jeg gerne være med igen i år, siger den dygtige danser.

Læs mere om: