30. sep. 2018
Af Lisbeth Grube

TILLYKKE: Sådan fejrer Morten Ankerdal sin 45-års fødselsdag

Morten Ankerdal.
Morten Ankerdal.
Foto: Birger Storm
TV 2-værten Morten Ankerdal har fri på sin fødselsdag og glæder sig til familiehygge.

Søndag den 30. september kippes der med flaget hjemme hos TV 2-værten Morten Ankerdal i Greve.

Ankerdal, der for femte gang blev kåret som Årets mandlige sportsvært af BILLED-BLADETs læsere i foråret, fylder nemlig 45 år.

- Jeg har fri på min fødselsdag, fortæller Morten Ankerdal til BILLED-BLADET.

- Faktisk ved jeg ikke, hvordan fødselsdagen skal fejres, men jeg går ud fra, at jeg begynder dagen med morgenmad med familien.

- Og så prøver jeg at få byttet billetter til U2-koncerten i Royal Arena søndag aften, for så vil jeg opleve U2 med min kære kone. Det vil være en dejlig måde at slutte dagen på, siger den glade fødselar.

Morten Ankerdal og familien til New York

Netop nu er Morten Ankerdal vært på "Go'morgen Danmark" og i næste uge laver han optagelser til Knæk Cancer-kampagnen på TV 2. Forude venter desuden en herlig New York-tur med hustruen Vibeke og børnene Emilie og Mikkel.

- Min datter fik turen i konfirmationsgave, og vi glæder os til at komme afsted alle fire, fortæller Morten Ankerdal.

Udover familiehygge har fødselaren ingen ønsker.

- Jeg har dog ønsket mig en håndmixer, fordi den, vi har, er gået i stykker, lyder det smilende fra Morten Ankerdal.

Læs mere om: