25. jan. 2017
Af Majken Munk

TILLYKKE: Stephanie fra Årgang 0 fylder 17 år

Stephanie Van der Watt
Stephanie Van der Watt
Foto: Birger Storm
Traditionen tro var der morgenvækning med fødselsdagssang og gaver for Stephanie Van der Watt. I år står fejringen i familiens tegn.

Stephanie Van der Watts 17-års fødselsdag onsdag den 25. januar er blevet fejret i etaper. I mandags tog hun og hendes forældre Christian Van der Watt og Christina Siguenza spadestik til knap en uge med fejring af hovedpersonen.

- Stephanie var ude at spise med mor, far, deres børn og deres respektive partnere i mandags. I morges blev hun vækket med fødselsdagssang og gaver. Og i aften skal hun, jeg, Isabella, Tristan og Pia ud at spise igen, fortæller farmand Christian Van der Watt.

Stephanie har nemlig besluttet, at hendes 17-års fødselsdag skulle stå i familiens tegn, dog med undtagelse af kæresten Andreas, som var med til familiemiddagen i mandags. Den beslutning har gjort hendes far stolt over, at hans 17-årig datter stadig vil bruge tid med familien.

- Så lever jeg stadig i den naive tro om, at jeg er den eneste mand i hendes liv. Det får mig til at føle mig lidt vigtig, fortæller Christian Van der Watt grinende og afslører, at han har indset, at han ikke er det eneste mandfolk i sin datters liv.

Stephanie ønskede sig Lego

På Stephanie Van der Watts ønskeliste stod der én ting, som overraskede hendes far lidt. Til lillebror Tristans fødselsdag hjalp Stephanie ham med at lave Lego, som han ikke kunne samle selv. Det har givet hende lyst til selv at ønske sig Lego.

- Det var lidt underligt at lede efter Lego til sin 17-årige datter, men hun er barnlig af sind og kan stadig godt lide at se Disney Channel, fortæller Christian Van der Watt.

Desuden er faren glad for, at Stephanie har frabedt sig fødselsdagsfest med teenagevennerne, så hun og ikke mindst faren selv, kan spare kræfter til næste år, hvor Stephanie fylder 18 og skal have en kæmpe fest.

TV-programmet "Årgang 0": Stephanie har fået en kæreste

Læs mere om: