Tillykke Thomas Evers Poulsen: 40 år og klar til fejring
Onsdag 17. januar rammer Thomas Evers det både runde og skarpe hjørne 40 år. Men det bliver hverken som fed eller færdig.
Thomas Evers Poulsen passer nemlig godt på sin krop og har været i ekstra skarp træning frem til den store dag.
Fejring over flere dage
- På selve dagen bliver det stille og roligt med familien, men lørdag holder jeg en fest, fortæller Thomas Evers Poulsen til BILLED-BLADET og tilføjer:
- Jeg har inviteret så mange, at jeg har været nødt til at leje et lokale. Og vi bliver så mange, så der ikke er plads til et band. Men der er en scene og en mikrofon, så jeg vil da ikke afvise, at jeg kommer til at grine mikrofonen på et tidspunkt.
Kæresten holder ham ung
Dagens fødselar holder sig ikke kun ung med træning. Kæresten Sæþór Kristjánsson er kun 27 somre, og mon ikke også han har en andel i at holde dansedarlingen fit.
Alsidigt talent
Udover at være stjerne i ”Vild med dans”, som Thomas Evers Poulsen har vundet to gange – i 2005 med skuespiller Mia Lyhne og i 2015 med skuespiller Ena Spottag – synger han også og er foredragsholder, fitness-instruktør, forfatter m.v.
Og nu er han altså også 40 år.