19. mar. 2014
Af Helle Skram de Fries

Tina Lund: Det er mine forældre, der sælger stutteriet i Danmark

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-44850.jpg
Foto: Lars H. Laursen
Stutteri Lyngsholm, som i mange år har dannet rammen om Tina Lunds liv er sat til salg, men det betyder ikke, at familien bliver i Dubai.

- Det er mine forældre, der har sat stutteriet til salg - ikke mig, fortæller Tina Lund til BILLED-BLADET fra Dubai.

Tina Lund har i en periode boet i lejlighed i Jumairah i Dubai sammen med sin mand, Allan Nielsen, deres søn lille Louis på godt halvandet år og Allans yngste datter Nana, der går i skole i Dubai.

Nu er stutteriet hjemme i Skævinge, hvor Tina lund har boet det meste af sit liv sammen med sine forældre, sat til salg. Tina Lund og Allan Nielsen har også boet sammen på adressen i den længe på Stutteriet, som blev sat i stand til bolig for Tina Lund, så hun kunne flytte hjemmefra og samtidig være tæt på sit arbejde, som er at træne springheste og deltage i stævner.

Hestene er solgt

På stutteriet hra Tina haft alle sine springheste, som hun har trænet i samarbeje med sin far, Flemming. Flere af hestene blev solgt, inden Tina Lund og Allan Nielsen drog til Dubai - og nogle af hestene er flyttet med.

- Men det er altså ikke mig, der sælger stutteriet, det er mine forældre. Allan og jeg skal blive i Dubai til og med maj måned, og det er først efter det, vi tager stilling til, hvad der skal ske, lyder det fra den dygtige springrytter.

Tina Lund har stor succes med at træne heste i Dubai og deltage i konkurrencer, hvor hun klarer sig rigtig flot.

Samtidig er det en stor oplevelse for både hende og Allan at bo i Dubai med deres lille søn og Allans datter.

Allan Nielsen passer sit job som fodboldmanager, mens Tina optimerer sin karriere som en af de bedste springryttere.

Efter maj skal den lille familie tage stilling til, om de forlænger opholdet i Dubai, eller om de skal vende hjem til Danmark.

Du kan se stutteriet - klik her.

Læs mere om: