24. sep. 2010
Af af Jan Bergman

Tina Lund haster hjem til Vild med dans

Tina Lund og Allan Nielsen
Tina Lund og Allan Nielsen
Foto: hanen Juul/BILLED-BLADET
Allan Nielsens forlovede skynder sig fra ridestævne for at opleve ham på dansegulvet i aften

I aften går det igen løs på det højpolerede dansegulv i TV 2's Vild med dans-studie, og når aftenen er omme, ved vi hvem af danserne der ikke stod distancen.

Derfor er der en naturlig nervøs stemning blandt danse-deltagerne, der søger alt den støtte og opbakning, som deres venner og familie kan give dem.

Det gælder selvfølgelig også for Tina Lunds forlovede, den 39-årige Allan Nielsen, der kan se frem til masser af opbakning i aften, når Tina Lund indfinder sig blandt publikum.

BILLED-BLADET har netop været i kontakt med Tina Lund, der i hast er på vej hjem fra et ridestævne i Ikast, så hun kan opleve sin forlovede i Vild med dans-studiet for første gang.

Tiden vil vise om Tinas tilstedeværelse i studiet er netop det der skal til for, at sikre Allan en videre deltagelse i Vild med dans-showet.

Men uanset udfaldet af aftenens show så bliver der ingen nattefest for Tina, da hun skal skynde sig hele vejen hjem til Ikast i nattens tusmørke for at være klar til morgendagens riddestævne.

Læs mere om: