20. sep. 2014
Af af Helle Skram De Fries
Tine Bauns baby med til Vild med dans
Foto: Privat
Lille skønne Felix var med mor i baglokalet, hvor der kom fint besøg af Joey Moe.
Inden den tidligere badmintonspiller Tine Baun og hendes dansepartner, Frederik Hjere Nonnemann, i går skulle på gulvet med deres engelske vals, fik de fornemt besøg af aftenens gæstesolist Joey Moe.
Han blev modtaget af et dansepar i badekåber og af Tine Bauns lille, bedårende søn Felix, som Frederik Nonnemann havde i favnen.
Skønne Felix har betaget alle på ”Vild med dans”-holdet, der slet ikke kan stå for den lille fyr.
Ikke mindst Frederik Nonnemann har tabt sit hjerte til sin dansepartners baby.
På dansegulvet fik det sympatiske par aftenens laveste karakter, men seerne sikrede dem en plads videre i konkurrencen uden omdans.