Tinka-stjernen Grot: Mine døtre elsker julekalenderen
Esben Dalgaards to døtre, Olivia på 14 og Alberte på syv, er vilde med ”Tinka og kongespillet”.
- De er superglade for julekalenderen, og det er jeg jo glad for, fortæller Esben Dalgaard.
Sådan er det at spille Grot
- Grot, han er skæg. Der er nogle rigtig sjove scener med ham, og hos ham er der masser af muskler, fedt, godt humør og madglæde, lyder det fra Esben Dalgaard med et grin.
Dejligt at lave tv for børn
Esben Dalgaard, 43, er ny på rollelisten i "Tinka og kongespillet", men det er ikke første gang, han er med i en julekalender.
Han havde rollen som Julies far, Karsten, i ”Juleønsket” fra 2015, og det at lave julekalender for børn ligger Esben meget på sinde.
- Helt seriøst, så er det noget af det bedste, jeg ved. Jeg synes ikke, der er noget mere væsentligt end underholdning til børn. Der sidder jo en kæmpe forbrugergruppe, som skal underholdes med noget, der er ordentligt, fortæller Esben Dalgaard.