Toppen af poppen hitter stadig

Hanne Boel, Lasse 'Pilfinger' Kramhøft og Kent 'Kenno' Pedersen (tilsammen Djames Braun), Lau Højen, Peter A.G, Troels Gustavsen, Fallulah og Ida Corr.

Hanne Boel, Lasse 'Pilfinger' Kramhøft og Kent 'Kenno' Pedersen (tilsammen Djames Braun), Lau Højen, Peter A.G, Troels Gustavsen, Fallulah og Ida Corr.

Foto: Hanne Juel
Den nye sæson af ”Toppen af poppen” ser ud til at blive en succes, akkurat som de tidligere sæsoner har vist sig at være. Også selv om premieren på den nye sæson har lidt lavere seertal end den forrige.

Den sjette sæson af ”Toppen af poppen” ruller de kommende søndage over skærmen. Holdet består i år både af musikere med 50-års jubilæum og helt nye artister.

LÆS MERE: "Toppen af poppen" drager til Samsø

Det første afsnit kredsede om Ida Corr, som var programmets første musikalske hovedperson. Hun kunne nyde fortolkninger af sine sange fra Fallulah, Lau Højen fra Carpark North, Djames Braun (som består af Lasse 'Pilfinger' Kramhøft og Kent 'Kenno' Pedersen), Troels Gustavsen fra Noah, Hanne Boel og Peter A.G fra Gnags. 

Kæmpe popularitet

De tidligere programmer har været meget populære. Sidste år indtog premiereafsnittet af femte sæson af ”Toppen af poppen” førstepladsen over ugens mest sete programmer. Premieren blev set af omkring 633.000 seere ifølge TNS Gallup. 

I år præsterer TV2 igen at have et premiereafsnit, der ligger højt på listen, men dog ikke lige så højt som forrige sæson. 589.000 seere fulgte med i Ida Corrs musikalske dag, og mon ikke der fremover også vil være mange seere, der tænder for TV2 søndag aften. Næste søndag kan seerne glæde sig til at høre nye tolkninger af Peter A.Gs klassikere.

LÆS MERE: Mads Langer står bag det mest populære "Toppen af poppen"-nummer

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden