2. sep. 2018
Af Christinna Braun

Toppen af poppen: Lis Sørensen fik tårerne frem

Thøger Dixgaard og Lis Sørensen
Thøger Dixgaard og Lis Sørensen
Foto: Birger Storm
Lis Sørensen overvældede den 28-årige Thøger Dixgaard, da hun fortolkede hans sang "Blød indeni" i "Toppen af poppen".

På Thøger Dixgaards dag i ”Toppen af poppen” fortolkede den 63-årige populære Lis Sørensen hittet ”Blød indeni”.

Der var en klar grund til Lis Sørensens valg af sang.

- Jeg elsker det nummer. Jeg hørte det i radioen på vej hjem fra job, fortalte Lis Sørensen i programmet ”Toppen af poppen” efter sin optræden.

- Jeg kendte dig ikke, og jeg måtte lige holde ind til siden, og jeg måtte også lige ringe til mit pladeselskab dagen efter og høre, hvem det var, der havde lavet det nummer.

Lis Sørensen er en inspiration

For manden bag ”Blød indeni”, Thøger Dixgaard, har Lis Sørensen været en kæmpe inspiration for ham, og det var en stor oplevelse at se hende optræde.

- Det var totalt vildt, at Lis Sørensen synger ens sang direkte i hovedet på en, fortæller Thøger Dixgaard.

- Folk havde givet sig god tid til at gå dybt ned i sangene og gøre sangene til deres egne. Man kunne mærke, at folk virkelig havde haft et eller andet forhold til det, og det, synes jeg, var vildt fedt.

Læs mere om: