Toppen af poppen: Sceneskræk skræmte ikke Fallulah væk

Fallulah

Fallulah

Foto: Hanne Juul
Sangerinden Fallulah afslørede i sit afsnit af ”Toppen af Poppen” at hun lider af sceneskræk, heldigvis har det ikke gjort en ende på hendes karriere.

I aftenens program af ”Toppen af Poppen” fortalte Maria Apetri, bedre kendt som Fallulah, at hun i mange år har lidt af sceneskræk, og sommetider lurer skrækken stadig, når hun skal på scenen. 

Det har været udfordring for én, som inderligt brænder så meget for musikken, som netop hun gør.

- Det er i min musik, at jeg føler mig allermest hjemme, fortalte Fallulah i aftenens program. 

Derfor besluttede den rumænsk-danske sangerinde sig også for, at det var noget, hun skulle træne væk.

Spændende karriere

Fallulah fik sit gennembrud med sangen ”Bridges”, der specielt blev et kæmpe hit på DRs radiokanal P3. Siden gennembruddet har Fallulah reddet på en bølge af succes. De fleste danskere har nok hørt kæmpehittet ”Out of it”, når de hver søndag aften tændte for TV’et for at se DR-serien ”Lykke”. 

Men gennembruddet var ikke kun lykkeligt. I den periode, hvor hun fik sit gennembrud arbejdede hun uafbrudt i to år. I programmet fortæller hun, at hun har fundet en kalender fra dengang, og hun er i chok over, at hun ikke brød sammen, for der var ikke et eneste blankt stykke papir i den kalender. Der var aftaler hver dag.

Heldigvis trak hun stikket og fik tid til at få ny inspiration, så hun stadig kan fortsætte med sin fantastiske musik. 

Familielivet venter

I fremtiden kan Maria Apetri måske se frem til at lægge Fallulah lidt på hylden, for hun er nemlig gravid med sit første barn sammen med kæresten Thomas Holm. Formentlig skal sangerinde bruge en del tid på at nyde sin nye rolle som mor inden sangkarrieren igen skal tage fart. Desuden fik seerne også forsmag på den smukke sangerindes utallige entreprenørideer, som hun er blevet inspireret af Peter A.G. til at udleve. 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden