For tredje gang i træk: Natasja Crone og Peter Mygind gør det igen
Natasja Crone og Peter Mygind har vist sig at være lidt af et powerpar, når det gælder et helt særligt tv-show.
De sidste to år har tv-værten og skuespilleren stået i spidsen for ”Alletiders Juleshow” på TV 2, og nu gør de det igen.
Natasja Crone og Peter Mygind skal for tredje gang i træk være makkerpar på det hyggelige juleshow.
Værtsduoen byder velkommen fra Musikkens hus i Aalborg, hvor der traditionen tro er der masser af dansk julemusik.
I år leveres musikken af Malte Ebert, Julie Berthelsen og Martin Brygmann, Peter A G og Patina, ”X Factor”-vinderne Rosél, Danser med piger, Aura og ikke mindst Christopher, der synger sit julekalenderhit fra ”Valdes Jul”.
Derudover kan man glæde sig til et besøg af Signe Lindkvist og Iben Hjejle, der vil forsøge at bage julens største honningkagehus.
”Alletiders Juleshow” sendes fredag den 22. december på TV 2 og TV 2 Play.