2. dec. 2022
Af Karina Didriksen

TV 2 ændrer sendetidspunkt for Tinka: Sådan kan du følge med

Tinka og Lasse i julekalenderen "Tinka og Sjælens Spejl".
Tinka og Lasse i julekalenderen "Tinka og Sjælens Spejl".
Foto: Per Arnesen/TV 2
Fredag den 2. december og flere andre dage bliver julekalenderen ”Tinka og Sjælens spejl” ikke sendt på det sædvanlige tidspunkt på TV 2.

Torsdag den 1. december var der premiere på TV 2’s helt nye julekalender ”Tinka og Sjælens spejl”, der er den tredje i rækken om halvnissen Tinka og hendes menneskeven Lasse.

TV 2’s julekalendere bliver normalt sendt kl. 20.00, mens DR’s nye julekalendere sendes en halv time tidligere, kl. 19.30.

Nu bliver der dog ændret på sendetidspunktet. Og det skyldes VM i fodbold.

Sendes tidligere

Fredag den 2. december må de mange Tinka-fans sætte sig foran fjernsynet halvanden time tidligere, hvis de vil se julekalenderen på TV 2.

”Tinka og Sjælens spejl” sendes allerede kl. 18.25 på TV 2 fredag d. 2. december.

Om aftenen sender TV 2 nemlig VM-fodboldkampen mellem Cameroun og Brasilien.

Der er dog stadig mulighed for at se julekalenderen kl. 20, men så skal man zappe over på TV 2 Charlie, hvor afsnit 2 bliver sendt til normal tid.

Flere ændringer

Det er ikke kun den 2. december, at TV 2 ændrer sendetidspunkt for ”Tinka og Sjælens spejl”. Det sker også på flere andre datoer.

Her får du overblikket over, hvornår sendetidspunktet ændres de kommende uger på TV 2:

- Fredag den 2. december kl. 18.25.

- Lørdag den 3. december kl. 18.25.

- Tirsdag den 5. december kl. 18.25.

- Fredag den 9. december kl. 18.25.

- Onsdag den 14. december kl. 18.25.

På disse datoer sendes ”Tinka og Sjælens spejl” også kl. 20. på TV 2 Charlie. Og derudover kan den naturligvis også ses hele døgnet rundt på TV 2 Play.

Læs mere om: