21. dec. 2017
Af Laura Dalgård Hansen

TV 2 overtager X Factor

X Factor
Foto: Martin Høien
Efter snart 11 sæsoner på DR overtager TV 2 "X Factor", som de sender fra begyndelsen af 2019.

- Vi vurderer klart, at vi kan lave ”X Factor”, så det har vitalitet til mange sæsoner endnu, siger TV 2’s kanalchef, Lotte Lindegaard, i en pressemeddelelse.

Siden 2008 har ”X Factor” samlet danskerne i jagten på Danmark nye sangstjerner. Og selv om DR i august meddelte, at den kommende 11. sæson også bliver den sidste, så er der stadig håb for de mange uopdagede sangtalenter rundt omkring i det ganske land.

TV 2 overtager nemlig ”X Factor” og sender for første gang i begyndelsen af 2019.

Remee ville gerne overtage

TV 2 er ikke alene om at synes, at "X Factor" bør fortsætte med at leve.

Også den rutinerede dommer Remee ser masser muligheder i programmet.

Og da BILLED-BLADET for få dage siden spurgte ham, om han tror på, at "X Factor" får et liv efter den 11. sæson på DR, var der ikke tvivl om hans entusiasme for programmet.

- Hvis ikke, ville jeg fandeme gerne selv købe det, fortalte han.

Ingen grund til bekymring

Nu hvor TV 2 overtager, er det dog ikke noget, han behøver at bekymre sig om.

Hvem der bliver vært og dommere på TV 2-udgaven af "X Factor" er endnu ukendt.

Læs mere om: