1. apr. 2016
Af Lene Skriver Bak

TV 2 vil sælge Norskov på TV-festival

Thomas Levin og Anne Sofie Espersen i TV-serien "Norskov". 
Thomas Levin og Anne Sofie Espersen i TV-serien "Norskov".
Foto: Birger Storm
I Cannes holdes verdens største tv-festival for salg og præsentation af drama, dokumentarer og formater og her vil TV 2 forsøge at sælge TV-serien ”Norskov” til resten af verden.

I marts valgte BILLED-BLADETs læsere TV-serien ”Norskov” som det bedste nye program på TV i 2015, og når Miptv 2016-festivallen i Cannes løber af stablen, er ”Norskov” også blandt de serier, man håber at kunne sælge til de andre TV-udbydere.

TV 2 sender ”Norskov” med DR Salg, som også forsøger at afsætte Hella Joofs ”Bedre skilt end aldrig”.

Fra DRs egne rækker har salgsteamet anden sæson af ”Bedrag” og tredje sæson af ”Arvingerne” med til køberne. Ingen af delene har været vist på dansk TV endnu.

Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!

Læs mere om: