
Tv-kokken Jesper Panorama er blevet svindlet for en halv million

En lang periode med falske bookinger gav stor frustration hjemme hos tv-kokken Jesper Panorama Pedersen og hans hustru, der driver en restaurant i Silkeborg
Til Her&Nu fortæller ”Go’ morgen Danmark”-kokken, at han er blevet svindlet for knap en halv million kroner.
- Vi fik en masse bookinger på 6-8 mennesker, som aldrig dukkede op. Selvfølgelig kan folk udeblive fra deres booking, men det er sjældent, det sker. Vi begyndte at ringe til folk, som ikke dukkede op. Enten var det et ugyldigt telefonnummer, eller også havde folk aldrig booket et bord hos os, forklarer Jesper Panorama til bladet.
De falske bookinger var tydeligt tegn på svindel, men det var svært at gennemskue og skabte stor usikkerhed og frustration.
I den svære tid brugte ægteparret hinanden til at finde trøst og støtte.
Det blev så voldsomt, at de besluttede sig for at melde det til politiet, og sidenhen er svindlen stoppet.
Det er en stor lettelse for parret trods det store pengetab, som de nu afventer udfaldet på, lyder det.

