16. sep. 2016
Af Helle Skram de Fries

TV-kokken tog sin Vild med dans-partner med hjem til Bornholm

Sofie Kruuse og Gorm Wisweh
Sofie Kruuse og Gorm Wisweh
Foto: Hanne Juul
Jyske Sofie Kruuse havde en skøn dag, da hendes dansepartner, Gorm Wisweh, viste hende rundt på sin barndoms-ø, Bornholm.

- Det var en mega god tur, fortæller Sofie Kruuse til BILLED-BLADET.

Den dygtige danser har for første gang i sit snart 40 år lange liv været på Bornholm.

Der er hendes dansepartner, TV-kokken Gorm Wisweh, født og opvokset, og han syntes bestemt, Sofie Kruuse skulle opleve den dejlige ø.

Og det gjorde hun - oven i købet på en dag, hvor øen levede fuldt ud op til sit tilnavn som Solskins-øen.

Danseparret fløj til Bornholm, og inden flyet lettede, var de, naturligvis, forbi cafeen Gorm's i Kastrup Lufthavn.

https://imgix.billedbladet.dk/sofie_kruuse_bornholm_3.jpg
Foto. Privat

.

- Det var rigtig sjovt at se Svaneke, hvor Gorm er vokset op – og vi besøgte også hans mors café ”Fru Petersens”.

Vi besøgte også det sted, hvor Gorm lavede – og solgte – sin første pizza, og så kørte vi ellers rundt i den smukke natur. Der er virkelig pænt.

Sofie Kruuse og Gorm Wisweh kom også forbi Rene Dif Gade i Østermarie. Gaden fik sit navn, da Aqua-sangeren René Dif tilbage i 2008 vandt TV 2’s All Stars med sit bornholmerkor.

https://imgix.billedbladet.dk/bornholm_fortsat.jpg
Foto. Privat

- Vi var også på et røgeri, hvor vi selv skulle ordne en røget sild. Det klarede Gorm selvfølgelig i flot stil, mens det gik mindre godt for mig, griner Sofie Kruuse.

Mad fik danseparret dog, da de slog sig ned på en herlig tapascafé.

- Ja, det var simpelthen bare en fed tur, og noget rigtig lækker mad - og skønt at kunne sidde udendørs i det gode vejr, lyder det fra en glad Sofie Kruuse, der også kan fortælle, at det går rigtig godt med dansetræningen.

https://imgix.billedbladet.dk/sofie_bornholm.jpg
Foto: Privat

- Gorm er rigtig god. Han kan noget med hofter og sider og har masser af udstråling. Jeg er faktisk ret imponeret over ham. Jeg kan være lidt nervøs for, at han bliver for ivrig, men det skal vi nok få styr på.

I program 2 fredag 16. september skal Gorm Wisweh og Sofie Kruuse danse cha-cha-cha, og de glæder sig begge to.

Læs mere om: