29. aug. 2018
Af af Juliane Olsen

TV-serien Badehotellet fik flot hæder i Svendborg

Rosalinde Mynster og Bodil Jørgensen i "Badehotellet" på TV 2.
Rosalinde Mynster og Bodil Jørgensen i "Badehotellet" på TV 2.
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Både Rosalinde Mynster og Bodil Jørgensen blev hædret under Svend-prisuddelingen i Svendborg.

Selv om Rosalinde Mynster ikke længere er en del af holdet på “Badehotellet”, så følger seriens succes hende.

Under onsdagens Svend Prisen-uddeling fik hun således mulighed for at gå på scenen for at modtage prisen for “Årets danske TV-dramaserie” på vegne af holdet.

- Det er fantastisk. Vi er glade for at have publikums opbakning, sagde den 27-årige skuespiller efterfølgende til BILLED-BLADET.

Ved sidste års uddeling blev TV-serien ligeledes hædret med en række priser, så det er bestemt ikke uvant for Rosalinde Mynster.

Efter succesen med “Badehotellet” har skuespilleren nu kastet sig over teaterscenen.

Også “Badehotellets” Bodil Jørgensen blev hædret som “Årets kvindelige skuespiller” under uddelingen for sin rolle i “Aldrig mere i morgen”.

Hun var dog ikke tilstede til at modtage prisen, men sendte i stedet en videohilsen.

I foråret blev det meldt ud, TV 2-serien får en sjette sæson med premiere i 2019.

Det er dog ikke meget, seriens forfattere har villet afsløre om næste sæson, så her må seerne vente i spænding.

Læs mere om: