TV-serien Dicte bygger på virkelige hændelser

Foto: AOP
Iben Hjejles ”Dicte” er involveret i kriminalsager, der bygger på virkelige hændelser, siger manuskriptforfatteren bag TV 2s serie.

Iben Hjejles vedholdende kriminalreporter Dicte fra TV 2-serien af samme navn bliver kastet ud i adskillige mystiske – og for nogle – ganske urealistiske hændelser i den ny sæson af serien.

Der er for eksempel både diamantsmugling og en led bagmand, der fastholder nigerianske piger i prostitution ved hjælp af ”sort magi” såsom voodo og juju.

Nu fortæller den ene af seriens to manuskriptforfattere, Ida Maria Rydén til tv2.dk at sagerne slet ikke er så fantasifulde endda. De bygger faktisk på virkelige hændelser.

- Dicte er virkeligt, og denne her sag var noget vi havde hørt i virkeligheden. Vi forfulgte sagen og fandt ud af, at det simpelthen er sådan både i Danmark og andre lande, at kvinder kan blive holdt på den her måde, som lyder heksedoktoragtigt, siger manuskriptforfatteren Ida Maria Rydén.

I serien gemmer bagmanden blod og hår fra kvinderne i en såkaldt jujupose, og de tør ikke flygte, så længe han har poserne.

For år tilbage blev en nigeriansk kvinde arresteret for at fastholde kvinder i prostitution, netop ved hjælp af vodoo og juju.

Også seriens anden manuskriptforfatter Dorte Høgh har holdt møde med en diamanthandler for at få inspiration til seriens plot.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden