24. sep. 2015
Af Juliane Olsen

TV-serien Norskov har succes på TV 2 Play

Anne Sofie Espersen
TV-serien "Norskov" har haft stor succes med premiereafsnittet på den digitale TV-tjeneste TV 2 Play.
Foto: TV 2
TV 2s nye politi-dramaserie ”Norskov” har sat rekord på TV-tjenesten TV 2 Play, hvor premiereafsnittet nu er spillet 85.000 gange.

TV 2s nye dramaserie ”Norskov”, der fik premiere den 21. september, har ifølge tv2.dk (link fjernet) sat rekord på TV 2 Play, hvor premiereafsnittet er spillet 85.000 gange.

De mange afspilninger er rekord for en serie, som TV 2s seere ikke kender i forvejen – og afsnittet kan stadig ses gratis på tjenesten.

- Vi er både stolte over og glade for ”Norskov”, der har et udtryk som ingen tidligere dansk serie. Det er en helt ny type serie på TV 2, siger TV2s fiktionschef Katrine Vogelsang.

LÆS MERE: Thomas Levin: En gave at være med i ny TV-serie

Brugerne søger mod det digitale

Det er en velkendt udvikling for TV 2, at brugerne i stigende grad bevæger sig mod de digitale platforme, og at især fiktionsserier er populære.

På TV-fladen blev første afsnit af ”Norskov” set af 662.000 danskere, og dermed udgør seerinteressen på TV-tjenesten en stor andel af den samlede interesse.

Læs mere om: