TV-vært Cecilie Beck fylder 47 år: Sådan bliver det fejret
Cecilie Beck fylder 47 år, men TV 2-værten tog allerede dagen forinden forskud på festlighederne.
- Jeg har haft familien på besøg, for jeg skal nemlig arbejde mandag. Men min fødselsdag er begyndt med den faste tradition, nemlig at jeg er blevet vækket med boller og kakao på sengen. Det har mine to døtre sørget for, fortæller fødselaren til BILLED-BLADET.
Double med Lasse Sjørslev
- Jeg skal desuden spille indendørstennis i to timer – en double med blandt andre min kollega Lasse Sjørslev – og det er den bedste fødselsdagsgave, jeg kan give mig selv, siger Cecilie.
Bagefter venter forberedelser til Folketingets åbning den 3. oktober.
- Dagen slutter med, at vi enten laver noget god mad eller tager ud og spiser, siger TV 2-værten, hvis døtre er blevet 20 og 16 år.
God gave
- Og jeg har fået en rigtigt god gave: Et spækbræt med riller, så jeg undgår, at det hele ryger ud. Det har jeg manglet, siden jeg for halvandet år blev skilt fra det gamle, siger Cecilie.
BILLED-BLADET ønsker TV-værten stort tillykke med fødselsdagen!