26. maj. 2019
Af Liz Rørsig

TV-vært Ibi Makienok debuterer i nostalgisk TV-program

Ibi Makienok
Ibi Makienok.
Foto: Lars H. Laursen
Ibi Makienok skal medvirke i TV 2’s familieprogram ”Kærlig hilsen”, hvor hun tager på en nostalgisk rejse tilbage i tiden.

Ibi Makienok, der netop har færdiggjort optagelserne til anden sæson af ”Date mig nøgen” på TV 2 Zulu, skal være med i et andet TV-program.

Det er sæson nummer to af TV 2’s ”Kærlig hilsen”, som har Sarah Grünewald som vært. Her kommer TV-stjernen på en nosalgisk rejse tilbage til dengang, hun var 12 år.

– Under TV-optagelserne skal jeg være sammen med min far og min søn, Anakin, i tre dage uden mobiltelefon, og vi skal tilbage til 1987, fortæller Ibi Makienok til BILLED-BLADET.

Ibi Makienok fik stor oplevelse

Oplevelsen glæder TV-værten sig til.

- Det er nemlig ikke så tit, at jeg og Anakin hænger ud med min far, for han bor i Ebeltoft. Og så kan min søn, der lige er fyldt 11 år, høre lidt mere om, hvordan man havde det i 1980’erne, smiler Ibi Makienok.

Læs mere om: