4. jan. 2018
Af Ken Richter

Tvillingerne på mission i Thailand: Torben søger en kæreste

Anders og Torben
Anders og Torben
TV 2
I aften viser TV 2, om den ene af tvillingerne fra Holstebro har held i kærlighed.

I syv år har Anders været kæreste med thailandske Don, og nu vil hans tvillingebror Torben også gerne finde en pige under varmere himmelstrøg. Derfor rejser de to brødre igen til Thailand, når TV 2 i aften kl. 20 viser "Anders & Torben - tvillingerne og den nye date".

Tager ikke den første den bedste

- Jeg tager ikke bare den første den bedste, fastslår Torben, der til sidst lader sig overtale til en blind date. Også selv om den 37-årige thailandske kvinde har sin mor og far samt en søn med til bords under det første stævnemøde.

Det er 14. gang, at tvillingebrødrene er i Thailand, hvor Anders i sin tid fandt sin kæreste, og Don har også været på besøg i Danmark.

Med på turen er også brødrenes arbejdskammerat Kaj og hans thailandske kone Nong. De har været gift i 16 år, og Nong skaffer kontakten til den måske kommende kæreste til Torben, ligesom hun hjælper Anders og Torben med at bestille nye habitter hos en lokal skrædder.

Læs mere om: