Ulla Essendrop konferencier ved velgørenhedsgalla for gadebørn

Den 38-årige ”Aftenshowet”-vært Ulla Essendrop blev som nyfødt afleveret på en trappe til et sygehus i Indien og fik først et par forældre i Danmark, da hun var to år og ti måneder gammel.
Indtil da var TV-værten anbragt på et børnehjem, og den 25. september 1979 – for præcis 36 år siden – fik hun så et nyt hjem.
- Havde det ikke været for hårdtarbejdende, næstekærlige sjæle, der tog mig ind på børnehjemmet, er det svært at vide, hvor jeg var i dag, skriver hun på sin officielle Facebook-profil.
LÆS MERE: Ulla Essendrop: Jeg kan ikke kende forskel på højre og venstre
Ulla Essendrop støtter gadebørn
Ulla Essendrop føler, det er nødvendigt at knibe sig selv i armen hver dag på grund af sit liv, og hun ved, det ikke er sikkert, hun ville være her i dag, hvis det var gået anderledes.
Derfor har Ulla Essendrop valgt at støtte gadebørn som sig selv via den internationale børneorganisation LittleBigHelp.
Ulla Essendrop skal sammen med Peter Møller være konferencier, når LittleBigHelp afholder Velgørenhedsgalla 2015 den 24. oktober i København.