Ulla Terkelsen er kommet til skade

Foto: Krestine Havemann

Udenrigskorrespondent Ulla Terkelsen har fået to brud på skulderen, og må derfor gå med en slynge.

Onsdag, 29. august 2018 - af Christinna Braun

- Jeg har fået elefantordenen på Frederiksberg Sygehus, akutafdelingen, jokede Ulla Terkelsen om den slynge, hun havde om armen, da hun ankom til TV 2 Charlies Revygalla.

Ulla Therkelsens uheld

Det var det rene uheld, der ligger til grund for den nye ”orden” på TV-journalisten.

Få BILLED-BLADET leveret - hele sommeren
Klik her og se vores fine sommertilbud!

- Jeg kom gående ganske almindeligt, og så snublede jeg og faldt og slog min skulder. Da jeg fik det undersøgt, viste det sig, at der var to brud på skulderen, fortalte den Ulla Terkelsen.

Ulla Terkelsen fik slynge på

Den 74-årige udenrigskorrespondent slap med en slynge, der holder skulderen på plads, mens brudene heles.

- Så nu synes jeg, det er som om, jeg har fået elefantordenen, fortalte Ulla Terkelsen, der skal have slyngen på til den 16.

Ulla Terkelsen har fået to brud på skulderen og har armen i slynge. Foto: Krestine Havemann