Ulla Terkelsen: Et liv i lykke og sorg

I bogen "Vi kan sove i flyvemaskinen" fortæller hun også om sine store kærlighedshistorier, om sin angst og om sin dybe sorg.

TV 2's grand old lady har hele verden som sin arbejdsplads. Hun er journalist af den værdifulde, sjældne slags, for hvem det at være journalist ikke er et job - det er noget, man er.

Ulla Terkelsen har kontrakt med TV 2 indtil maj 2014. Så fylder hun 70; i dag aner hun ikke, hvad hun så skal lave.

- Jeg har haft store sorger i mit liv, bestemt, men det at kunne gå ned på gaden i en ny, vibrerende by og købe en avis - det, at man fysisk bevæger sig og oplever noget nyt, gør sorgen mere håndterbar, synes jeg.

Og den garvede journalist har oplevet tilværelsens både lyse og mørke sider. Ikke kun i de brændpunkter, hvorfra hun har rapporteret - også i hendes eget liv.

Hendes første mand

Hun har i hele sin karriere lagt væk på, at hendes eget liv var netop hendes eget. Men i en ny biografi løfter hun for første gang en flig af sit privatliv, der - akkurat som for de fleste af os - har budt på stormende forelskelser, lykke og dyb sorg.

Første gang, Ulla Terkelsen giftede sig, var i 1963. Få måneder efter, at hun var blevet studine fra Aarhus Katedralskole.

- Studentersamfundets formand i Aarhus hed Svend Terkelsen. Vi blev kærester. Han var sorthåret og så godt ud. Han havde halvlangt hår og skæg. Han var også skæg, det vil sige morsom, lidt belærende, men vidende og ironisk.

- Han var ældre end mig, jeg var 17 år og gik i 2. g, han var litteraturstuderende på universitetet og først i tyverne, fortæller Ulla i biografien. Hun og Svend blev gift på Aarhus Rådhus den 14. september 1963. Samme år, som hun blev student i juni.

- Det kom aldrig til at fungere ordentligt, fortæller hun. Vi gled hurtigt fra hinanden, Svend og jeg. Min far fik ret. Det var et forhold dømt til undergang. Vi blev skilt, da jeg var 21 år.

Mor og enke

Kort tid efter, at Ulla og Svend havde giftet sig, startede hendes livslange, uafsluttede rejse kloden rundt. Hun og hendes mand flyttede til Warszawa, og da de vendte tilbage til Danmark, blev Ulla Terkelsen ansat som journalistelev på den socialdemokratiske avis i Aarhus - Demokraten.

Fra Aarhus og Demokraten gik turen til Danmarks Radio - København, London og Washington. Det var mens, Ulla Terkelsen var korrespondent for DR i England, at hun mødte sin ægtemand nummer to, den irske journalist Guy Patrick Hawtin.

- Han havde et fantastisk smil og nogle flotte tænder. Han havde brune øjne, fuldskæg, som alle mænd dengang, og et flot hår. Han var lidt højere end mig, jeg kunne lige akkurat have højhælede sko eller støvler på, uden at det blev pinligt. Dengang havde vi sådan noget med, at mændene altid skulle være højest, det ved jeg ikke, om moderne unge mennesker stadig har? 1. september 1967 flyttede vi til London. Vi blev gift på Chelsea Registry Office, få dage efter Ringo Starr samme sted var blevet gift med sin Maureen. Jeg var gravid med vores søn Nicholas, fortæller Ulla.

Hendes søn, Nicholas blev født den 6. september 1968 på Saint George's Hospital. Heller ikke Ulla Terkelsens ægteskab i Swinging London varede mere end et par år.

- Vi var gift i en tid, og var en del af et miljø, hvor ånden var, at man tog lidt let på det at være i et ægteskab. De færreste tog forpligtelsen seriøst. Derfor blev alle mennesker i det miljø da også skilt før eller siden, hvilket er beklageligt.

Den største sorg i Ulla Terkelsens 67 år lange liv var utvivlsomt, da hendes partner og kæreste gennem mange år, Politikens chefredaktør Jørgen Grunnet, i 2009 døde af kræft.

- Mens jeg arbejdede, fik jeg hele tiden sms'er fra Jørgen Grunnet. De var kærlige og interesserede. Jørgen og jeg havde hver for sig og sammen et nært forhold til Amerika. Vi så hinanden løbende, men blev for alvor kærester, da jeg boede og var korrespondent for DR i den amerikanske forbundshovedstad. Så Amerika var en fælles interesse. Et sted, der betød noget for os sammen. Jeg har stadig hans beskeder i min telefon. Dem har jeg gemt.