14. apr. 2024
Af Karina Didriksen

Ulla Terkelsen kunne aldrig drømme om at købe det: Det er det værste, der findes!

Ulla Terkelsen.
Ulla Terkelsen
Foto: Hanne Juul
TV 2-korrespondenten Ulla Terkelsen afslører, at der er en helt særlig ting, som hun aldrig køber, når hun handler ind.

Ulla Terkelsen har både sine principper og en fast morgenrutine, som hun følger hver eneste dag.

Den 79-årige TV 2-korrespondent går i karbad hver dag, og så spiser hun aldrig morgenmad. Det fortæller hun i et interview med Euroman.

Her afslører hun også, at der er noget helt særligt, som hun aldrig kunne drømme om at købe. Og det er noget, som hun drikker hver dag i stedet for at spise morgenmad.

- Jeg tænder for karbadet, og mens det bliver fyldt med den rigtige blanding af varmt og koldt vand, laver jeg te, og den drikker jeg, inden jeg går i karbad. Jeg har virkelig meget god te. Jeg køber aldrig teposer, aldrig, det er det værste, der findes. Altid løs te fra en god teforretning, fastslår Ulla Terkelsen til Euroman.

Hun kunne altså aldrig finde på at købe tebreve – eller spise morgenmad.

Ulla Terkelsen understreger, at hvis hun har gæster boende i hjemmet i Sydfrankrig, så må de selv gå ned og købe morgenmad. Hun skal bare have sin te.

TV 2-korrespondenten fylder 80 år den 15. maj 2024.

Læs mere om: