15. aug. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Undrede du dig også i Landmand søger kærlighed? Derfor var Lineas femte bejler ikke med på tv

Linea
Linea
Foto: Anders Brohus/TV 2
Mange seere har undret sig over, hvorfor man ikke ser Linea på alle fem speeddates i "Landmand søger kærlighed".

Den nye sæson af ”Landmand søger kærlighed” er kommet godt i gang, og i tredje afsnit, som blev sendt tirsdag aften, var det Lineas tur til at møde sine bejlere.

Afsnittet var klippet lidt anderledes sammen, end det plejer at være, for da seerne mødte hende i afsnit tre, var hun allerede klar til at tage på gruppedate med sine fire udvalgte bejlere – vel at mærke før, at seerne overhovedet havde set hende været på speeddate med dem.

Først undervejs på gruppedaten så man klip fra hendes speeddate med de fire fyre, men på tv blev speeddaten med Lineas femte bejler aldrig vist, selv om Linea til at begynde med havde udvalgt fem fyre.

- Det var en femte bejler inde over, men det viste sig, at han ikke var den rette til at deltage i programmet. For at få programmet til at hænge sammen var vi nødt til at slå Lineas speed- og gruppedate sammen, forklarer TV 2 til BILLED-BLADET om årsagen til den anderledes klipning af programmet, og hvorfor man kun ser fire ud af de fem fyre.

”Landmand søger kærlighed” kan ses hver tirsdag på TV 2.

Læs mere om: