25. sep. 2022
Af Majken Munk

Undrer du dig? Derfor sender TV 2 ikke Toppen af poppen

Steen Jørgensen, Kira Skov, Nicklas Sahl, Maximillian, Iris Gold, Martin Brygmann og Soleima i "Toppen af poppen"
Steen Jørgensen, Kira Skov, Nicklas Sahl, Maximillian, Iris Gold, Martin Brygmann og Soleima i "Toppen af poppen"
Foto: Per Arnesen/ TV 2
Søndag aften er for mange lig med at se ”Toppen af poppen” på TV 2, men det kommer ikke til at ske denne søndag.

I starten af september fik en ny sæson af ”Toppen af poppen” premiere på TV 2.

Det har haft fast sendetid søndag aften klokken 20.00 på kanalen, men denne søndag bliver det lavet om.

Ingen Toppen af poppen

For der er altså ikke ”Toppen af poppen” klokken 20.00 søndag den 25. september som vanligt.

TV 2 sender i stedet noget helt andet.

Der kommer nemlig landskamp på kanalen. Det danske herrelandshold i fodbold møder nemlig Frankrig på hjemmebane i Nations League.

Der bliver spillet om at gå videre til finale-turneringen, samtidig er det også landsholdet sidste kamp, inden de skal spille årets VM-turnering.

TV 2 sender studiet fra klokken 20.00, mens kampen kan ses fra klokken 20.40.

Kommer snart

Hvis ikke der havde været fodboldkamp, skulle seerne have set frem til at se de kendte musikere synge Maximillians sange.

Det er nemlig den unge sanger, der er hovedperson i fjerde afsnit af ”Toppen af poppen”.

Heldigvis har TV 2 allerede afsløret, at afsnittet med ham sendes næste søndag den 2. oktober i stedet.

Hvis man har TV 2 Play kan afsnittet også allerede ses der.

Læs mere om: