Søndag, 6. marts 2022 - af Karina Didriksen

Undrer du dig også? Derfor er Molin altid med i Badehotellet

Alma og August Molin i "Badehotellet".

Alma og August Molin i "Badehotellet".

Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Der er en særlig grund til, at ægteparret August og Alma Molin har været en fast del af ”Badehotellet” siden sæson 5.

Det er ikke til at komme udenom ægteparret August og Alma Molin, når man taler om ”Badehotellet”.

Parret spilles af Søren Sætter-Lassen og Lisa Werlinder, og de har været en fast del af TV 2-serien siden sæson 5, hvor de hver sommer har rejst fra Sverige til Danmark for at tjekke ind på hotellet.

I sæson 9 meldte den sleske August og hans svenske hustru deres ankomst i afsnit 3, og særligt hr. Molin er måske ikke ligefrem den mest elskede karakter i ”Badehotellet”.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kan ikke undvære Molin

Men hvorfor skal hr. Molin absolut altid være gæst på hotellet? Det spørgsmål svarer seriens producer, Michael Bille Frandsen, på.

- Vi kan ikke undvære Molin! Der er kun det formål med at have ham med, at vi elsker ham, fastslår produceren med et grin til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Jeg ved godt, at Molin er en karakter, som deler vandene, men jeg og forfatterne holder så meget af Søren og Lisa og det par, de spiller. Det har ikke været en rigtig sæson, uden de er kommet forbi hotellet! 

Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden