23. feb. 2023
Af Catja Klarskov

Ups vi er voksne-Stine: Har et helt særligt forhold til Badehotellet

Stine Kailow
Stine Kailow
Foto: Story Productions/TV 2
Stine fra “Ups, vi er voksne” har et helt særligt forhold til karaktererne fra TV 2-serien “Badehotellet".

Da premiereafsnittet på TV 2-programmet “Ups, vi er voksne” torsdag aften rullede over skærmen, var det første gang, danskerne stiftede bekendtskab med Stine Kailow.

Stine har altid siddet klistret til flimmerkassen og fulgt med i fiktionsintriger og venskaber mellem karakterer som Fie, Edward Weise og Therese Madsen i yndlingsserien “Badehotellet”.

Nu er det Stine selv, som, sammen med vennerne fra bostedet Valbyholm, pryder sendefladen hver torsdag aften klokken 20:00, når TV 2 sender “Ups, vi er voksne” om en række unge menneskers hverdag og liv med Downs syndrom.

Her følger man dem både på weekendtur og handletur, ligesom man får indblik i indbyrdes venskaber, kæresterier og kreative hobbyer.

Og netop kreative hobbyer fylder meget i 29-årige Stines liv. Hun elsker nemlig især to ting: akvarelmaling og “Badehotellet”.

Faktisk holder Stine så meget af “Badehotellet”, grosserer Madsen, Amanda og Edith, at hun har dedikeret sin hobby til at male scener fra hit-serien og portrætter af karaktererne. Værker der bestemt ikke bare ligger gemt væk i skuffen. Og med god grund.

Stine har udstillet sine akvarel-værker adskillige gange, både i ind- og udland, og med sine farverige penselstrøg og barnlige streg har hun gjort opmærksom på sig selv, også blandt skuespillere på yndlingsserien.

“Badehotellets” egen Edith, spillet af Ulla Vejby, har nemlig også fået øjnene op for den unge kvindes flotte malerier. I hvert fald følger skuespilleren Stine på Instagram.

Du kan se et udpluk af Stine Kailows malerier her.

Du kan lære Stine, Jeff, Thilde og de andre venner fra bostedet Valbyholm bedre at kende i de seks afsnit af serien "Ups, vi er voksne", som sendes hver torsdag klokken 20:00 på TV 2 Play eller på TV 2 Play.

Læs mere om: