31. mar. 2024
Af Karina Didriksen

Uwe Kiessling drømmer om en fremtid med Amanda, men har én stor bekymring

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Det håber Badehotellets Uwe for fremtiden mellem ham og Amanda. Video: Kaspar Wenstrup Still: Mike Kollöffel / TV 2
I ”Badehotellet” drømmer Uwe Kiessling om at få et liv sammen med Amanda og deres datter, Frida.

I sæson 10 af ”Badehotellet” har Uwe Kiessling indtil nu været tilbageholdt i fangelejren i Grove i et år, men heldigvis er det lykkedes Amanda at mødes med ham.

Hotelejeren gør alt, hvad hun kan, for at få sin elskede løjtnant ud i friheden.

Uwe Kiessling spilles af tyske Anton Rubtsov, og han sætter nu ord på, hvad hans karakter drømmer om.

- Uwes drømme om fremtiden er først og fremmest at komme ud af lejren og leve et almindeligt familieliv med sin kæreste, Amanda, og at lære Frida at kende, siger Anton Rubtsov til BILLED-BLADET med et smil og fortsætter:

- Han vil gerne opbygge en fremtid med dem begge. Men selv om han har viljen til at gøre det, som Amanda siger, kan han godt se, at det ikke er nemt.

Uwe Kiessling har en stor bekymring om fremtiden og er ikke altid så optimistisk som Amanda.

- Hans store bekymring er, om det kommer til at ske - om han kan blive i Danmark med sin familie, eller om han er nødt til at tage tilbage til Tyskland, konstaterer Anton Rubtsov og tilføjer:

- Han ved ikke, hvor længe han skal være i lejren.

Forhåbentligt får Amanda og Uwe den lykkelige fremtid sammen, som seriens mange fans håber på.

I videoen øverst i artiklen kan du høre Anton Rubtsov fortælle om Uwe og Amandas fremtidsdrømme.

Uwe Kiessling og Amanda i "Badehotellet".
Uwe Kiessling og Amanda i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Læs mere om: