24. dec. 2023
Af Karina Didriksen

Valde og Tala fra Valdes Jul: Sådan er deres forhold i virkeligheden

Valde og Tala i "Valdes Jul" på TV 2.
Valde og Tala i "Valdes Jul" på TV 2.
Foto: Per Arnesen/TV 2
Sander Løkke Borg og Flora Augusta lærte hinanden godt at kende, da de spillede Valde og Tala i ”Valdes Jul”.

I december er de danske julefans kommet på fornavn med drengen Valde og ulveskifteren Tala fra TV 2’s julekalender ”Valdes Jul”.

De to karakterer spilles af 15-årige Sander Løkke Borg og 13-årige Flora Augusta, og de kendte ikke hinanden, da optagelserne gik i gang i januar 2023.

- Det er lidt sjovt, for vi mødte slet ikke hinanden til casting. Vi havde allerede fået rollerne, da vi mødte hinanden for første gang, fortæller Flora til BILLED-BLADET.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-21/foto-per-arnesen_tv-2-60.jpg
Foto: Per Arnesen/TV 2

De lærte dog hurtigt hinanden at kende, og lige som i julekalenderen har de også fået et tæt forhold i virkeligheden.

- Vi er blevet rigtig gode venner, fordi vi har tilbragt så meget tid sammen. Vi har også boet sammen på Fyn i noget tid, forklarer Flora.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-21/20231113-wen-valdes-jul-021.jpg
Sander Løkke Borg og Flora Augusta fra "Valdes Jul".
Foto: Kaspar Wenstrup

Hendes medspiller Sander er helt enig i, at de har fået et nært forhold, men det gælder også for de andre på holdet.

- Det har været fedt at møde alle sammen, og vi er blevet så tætte. Vi interesserer os for det samme og har fået mange gode historier sammen. Vi blev en lille familie, fortæller den unge skuespiller.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-21/20231113-wen-valdes-jul-014.jpg
Valde, Tala, Anker og Rita fra "Valdes Jul".
Foto: Kaspar Wenstrup

Skole og søskende

Sander går til daglig i 9. klasse og bor i Nordsjælland med sine forældre og lillesøster.

Flora går i 8. klasse og bor i nærheden af København med sine forældre, tvillingesøster og storebror.

Hvor Sander tidligere kun har haft små roller på tv, har kollegaen Flora medvirket i danske film som ”Smagen af sult”, ”Du som er i himlen” og ”Familien Jul og nissehotellet”.

Læs mere om: