
Var bejlere i Landmand søger kærlighed: Danni og Alexanndra er kærester og klar til næste skridt

I den seneste udgave af TV 2-hittet ”Landmand søger kærlighed” var der ikke meget held i kærlighed.
Det var kun landmanden Lars P, der endte med at finde melodien med bejlerne Gitte.

Der er dog alligevel opstået kærlighed mellem et par af deltagerne i samme sæson.
Danni, der datede landmanden Kimi, og Alexanndra, der datede landmanden Lars S, har nemlig fundet sammen efter programmet.
- Vi har været kærester siden november, fortalte Danni til BILLED-BLADET, før Alexanndra præciserede:
- Ja, siden 1. november helt præcis.
Det var faktisk TV 2-programmet, der på en måde førte dem sammen.
- Det var bare det der med, at vi havde set hinanden i ”Landmand søger kærlighed”, så kom der den connection, fortalte Alexanndra og fik Danni til at uddybe:
- Jeg skrev til Alexanndra, og så inviterede jeg hende på date. Så var vi på date 25. oktober i Vejle, og så kørte bussen bare derefter. Så har det bare udviklet sig, og nu er vi her i dag.
Men parret gemte faktisk på endnu flere nyheder, for i løbet af 2026 venter et stort skridt.
- Jeg bor i Holstebro, men jeg rykker sydpå i løbet af i år på grund af hende. Hun har overtalt mig. Jeg rykker ind til hende til at starte med, og så skal vi finde et eller andet fælles projekt. Det er planen, fortalte han.
- Det er vi glade for, ikke skat, grinte Alexanndra, der foruden ”Landmand søger kærlighed” og har været med i både ”Singleliv” og ”Big Brother”.

